Kaffe dosering – Hvor meget skal jeg bruge?


Vi definerer “God Kaffe” forskelligt

Kaffe er noget individuelt, og varierer meget fra person til person. Vi har individuelle vaner og rutiner med vores kaffe, og for mange af os, kan det være katastrofalt, hvis der bliver pillet for meget ved vores konservative kaffevaner. Så for at lave den perfekte kop kaffe, skal du først og fremmest definere hvad god kaffe er for dig.


Dosering til 
Filter & Stempelkaffe

Ved brygning af filter og stempelkaffe, siges der at gå

8-12 g kaffe per kop, eller 60 g til 1 liter vand.

Så spørger folk mig altid, hvor stor en kop? Og det er et godt spørgsmål..

Jeg kunne godt finde et standard mål på definitionen af en kop i ml, men så skal i til at finde ud af hvor mange ml jeres kop indeholder. Derudover skal i bruge en vægt, til at veje det præcise mål af til jeres bryggemetode. Det bliver unødvendigt omfattende (medmindre du har vægten, mål i ml & gå på modet). Jeg vil desuden ikke anbefale nogen, at brygge deres kaffe baseret på et standard mål for “sådan syntes gennemsnittet det skal smage”. Medmindre, at du skal smage og sammenligne forskellige bønner, såkaldt cupping.

Når du brygger filter eller stempelkaffe, er det absolut vigtigste brygge-tool du kan anskaffe dig, en måleske. Måleskeer er guds tool til kaffedrikkeren, og kan varierer i størrelse,  fra ca. 7 til 15g.

Hvorvidt den varierer i størrelse og mængde, er egentlig lige meget. Det vigtigste er, at du finder et fast mål der er tilpasset din smag. Jeg stryger skeen på indersiden af posen, så jeg er sikker på at få samme styrke kaffe igen imorgen. 

Du kan starte med 4-6 strøgne måleskeer til en liter vand, hvis du ønsker en let og mild kop kaffe, der kan drikkes uden mælk.

Hører du til en af dem, der på forhånd kan sige, at du er til en kop kaffe med noget spark i, så ville jeg nærmere give den 7-9 kaffeskeer. Også, hvis du drikker mælk i kaffen. En anden mulighed for at intensivere kaffen, vil være at male kaffen finere. På den måde ekstraherer du mere kraft, og smag fra bønnen.

Smag på resultatet, og vurder om den skal have en ske mere eller mindre næste gang.

Espressokande/Mokkakande

Når du skal brygge kaffe på en mokkakande, er det vigtigt at du fylder kaffen løst i, uden at presse det. Dampen skal kunne trænge ubesværet igennem grumset. Fordel kaffen jævnt i filteret.